Millioner til forskning i forsvarsforbehold, valgtests og moralske kvaler ved salg af nyrer og sex
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) bevilliger 9,6 millioner kroner til forskere fra Institut for Statskundskab på Aarhus BSS. Pengene går til forskning i danskernes holdninger til forsvarsforbeholdet, hvordan valgtests påvirker vælgerne, samt moralske overvejelser i forhold til salg af surrogati, sex og nyrer.
Lektor Mathias Wessel Tromborg, lektor Andreas Albertsen og professor Derek Beach fra Institut for Statskundskab på Aarhus BSS har modtaget bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond i kategorien Samfund og Erhverv for til sammen 9,6 millioner kroner.
Hvordan påvirker valgtests vælgerne?
“Mere end halvdelen af alle danske vælgere anvender en valgtest i forbindelse med folketingsvalg, og de bruges også i stort omfang i mange andre lande. At forstå, hvordan valgtests påvirker vælgere, bliver derfor afgørende for at forstå, hvordan et demokrati virker. Jeg er rigtig glad for at modtage denne bevilling, som ikke bare vil gøre det muligt for mig og min forskningsgruppe at sørge for denne forståelse af valgtests, men som også vil blive et vigtigt led i debatten om, hvordan valgtests skal udvikles i fremtiden,” siger lektor Mathias Wessel Tromborg.
Mathias Wessel Tromborg modtager 6.190.630 kroner under virkemidlet DFF-Forskningsprojekt2 til sit projekt The Role of Voting Advice Applications in Representative Democracy, som han opsummerer således:
”Valgtests, som f.eks. Altingets kandidattest, er blevet populære både i Danmark og på verdensplan. I Danmark alene har eksisterende forskning påvist, at mere end halvdelen af alle danske vælgere anvender en valgtest i forbindelse med folketingsvalg. På trods af dette ved vi meget lidt om, hvilke effekter valgtests har på vælgerne. Projektets formål er at belyse dette emne. Specifikt vil det blive undersøgt, hvorvidt vælgerne bruger valgtests til at vælge politikere, som i højere grad repræsenterer deres politiske præferencer, eller om valgtests i virkeligheden er til fordel for enkelte partier og kandidater af helt andre grunde. Dette vil blive undersøgt ved at implementere en ny valgtest i Danmark, hvorfra brugernes data vil blive brugt til at evaluere effekterne af valgtests på vælgeradfærd og demokratisk repræsentation.”
Skal det være lovligt at sælge tjenester som surrogati, sex og nyrer?
”Der er efterhånden ikke mange ting, som penge ikke kan købe. I Indien kan du betale en kvinde til at føde dit barn. I Pakistan kan du købe en nyre. Verden over kan sex købes fra prostituerede. Disse markeder er kontroversielle og ofte ulovlige. Men skal de være det? Hvad galt er der ved at sælge disse varer? Hvad er de moralske begrænsninger ved markedet?” spørger lektor Andreas Albertsen i sin projektbeskrivelse.
Andreas Albertsen modtager 2.878.639 kroner under virkemidlet DFF-Forskningsprojekt1 til projektet What is mine to give, but not to sell: The moral limits of the market. Med sig på projektet har han professor Jørn Sønderholm fra Aalborg Universitet.
”Jeg er glad og stolt over bevillingen. At modtage den giver mig en unik mulighed for at lede en forskningsgruppe på tværs af universiteter, etablere et internationalt netværk og fordybe mig i spørgsmålet om kontroversielle markeder. Det er et emne, der får meget opmærksomhed i disse år – ikke mindst når ny teknologi gør det muligt at købe og sælge nye varer og ydelser på tværs af landegrænser. Så jeg glæder mig til at bidrage til vores forståelse af, hvad der gør markeder moralsk problematiske,” siger Andreas Albertsen.
Påvirker krigen i Ukraine danskernes valg om forsvarsforbeholdet?
”Jeg er meget spændt på at undersøge, om Ruslands invasion af Ukraine ændrer den måde, danskerne ser på EU helt overordnet, og mere specifikt om det ændrer den måde, de træffer et valg ved en folkeafstemning,” siger professor Derek Beach.
Derek Beach modtager 491.040 kroner under virkemidlet DFF-Forskningsprojekt1 til sit projekt DKOPT-DEF, hvor DK står for Danmark, OPT står for opt-out (forbehold) og DEF står for defense (forsvar). Han beskriver projektet som følger:
”Hvordan beslutter vælgere, hvad de vil stemme i folkeafstemninger? For den kommende folkeafstemning om forsvarsforbeholdet undersøger projektet på baggrund af store surveys af vælgerne, hvorvidt danskere stemmer på baggrund af deres EU-holdning, og om de bliver påvirket af argumenter fra politiske eliter, og i givet fald, hvilke typer. Projektet vil bidrage til vores forståelse af vælgeradfærd i folkeafstemninger, og særligt i en kontekst, hvor der er store eksterne sikkerhedstrusler.”
Yderligere info:
