Internt nyt

Nye bøger

Ny bog: "Det nationale råderum"

Gennem forordninger og direktiver regulerer EU i dag mange vigtige samfundsområder. Spørgsmålet er, hvor det efterlader det danske folkestyre? Dette og mange flere spørgsmål behandles i den nye bog.

Den nye bog "Det nationale råderum." Foto: Djøfs Forlag.
Den nye bog "Det nationale råderum" er udkommet på Djøfs Forlag. Foto: Djøfs Forlag.

Forlaget skriver:

"Gennem forordninger og direktiver regulerer EU i dag mange vigtige samfundsområder. Spørgsmålet er, hvor det efterlader det danske folkestyre. Er der et nationalt råderum, der kan eller skal udfyldes med nationale danske regler? Hvordan udformes disse regler, og har Folketinget tilstrækkelig kontrol med dette væsentlige aspekt af den statslige regulering? Det er spørgsmål, der behandles i denne bog.


Bogen er den første store analyse af udviklingen i direktiver og forordninger, og den første analyse af, hvordan både direktiver og forordninger påvirker nationalt udstedte bekendtgørelser og love. Analysen er baseret på en unik adgang til interne og begivenhedsnære sagsakter fra tre EU-tunge ministerier.

Bogen viser, at EU-reglerne ikke blot fylder mere i dag end tidligere. Der er også sket en markant forskydning i retning af, at mere og mere EU-regulering sker ved forordninger frem for ved direktiver. Den udvikling mindsker alt andet lige det nationale råderum, da forordninger modsat direktiver har umiddelbar retsvirkning i det enkelte medlemsland, således også i Danmark. Samtidig viser bogen imidlertid, at det nationale råderum stadig eksisterer. Det bliver i praksis udfyldt i en svær balanceakt mellem EU, national politik og forvaltning og med stærke interesseorganisationer som årvågne med- og modspillere."

Yderligere information:

Djøf Forlags hjemmeside

Forfatterne:

Jens Blom-Hansen

Jørgen Grønnegård Christensen

Caroline Howard Grøn

Michael Hansen Jensen

Peter Bjerre Mortensen