21,5 millioner til statskundskab ved årets uddeling fra DFF
Fire politologer modtager millionbevillinger ved den årlige uddeling fra Danmarks Frie Forskningsfond.
Fire forskere fra Institut for Statskundskab ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet har modtaget bevillinger på 21,5 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til at igangsætte banebrydende forskningsprojekter, som skal bidrage til at løse nogle af samfundets udfordringer.
Lektor i statskundskab Lene Aarøe skal undersøge mediernes brug af case-personer, og hvordan det ofte kan skævvride befolkningens syn på, hvorvidt større samfundsmæssige problemer er regeringens ansvar eller folks egen skyld.
Lektor i statskundskab Lars Thorup Larsen skal forske i befolkningens modstand mod vidensautoriteter så som professionelle eksperter, politiske institutioner og officielle medier. Hvorfor siger almindelige borgere i nogle tilfælde fra over for vidensautoriteter, og spreder denne modstand sig?
Seniorforsker Jens Peter Andersen fra Center for Forskningsanalyse vil undersøge uligheden i uddelingen af forskningsbevillinger, og hvordan det påvirker den videnskabelige udvikling, når en lille gruppe eliteforskere modtager flere og større forskningsbevillinger.
Endelig skal professor i statskundskab Derek Beach udvikle bedre metoder til case-studier. Casene er EU’s håndtering af kriser, som den nuværende foranlediget af corona-virussen.
De fire projekter fra Institut for Statskundskab har fået ”DFF: Forskningsprojekt 2-bevillinger”, som giver op til 6,2 mio. kroner.
Nedenfor er der en beskrivelse af hvert af projekterne:
Lene Aarøe, lektor i statskundskab
Beløb: 6.180.945 kroner
Projektets titel: Exemplar Democracy - Psychological Biases and the Impact of Exemplars on Factual Perceptions and Attributions of Government Responsibility
Når medierne rapporterer om sociale problemer, benytter de typisk en case-person, dvs. en konkret person som er personligt påvirket af problemet. Sådanne cases kan imidlertid give et ekstremt perspektiv, som kan afføde faktuelle fejlopfattelser og skævvride borgernes opfattelse af, hvorvidt de bredere problemer er regeringens ansvar eller folks egen skyld. Uden nogenlunde korrekte faktuelle opfattelser af sociale problemer og opfattelser af, hvorvidt regeringen er ansvarlig for dem, så kan borgerne ikke sende meningsfulde signaler til politikerne eller holde dem effektivt ansvarlige ved valg. På den måde kan mediernes brug af cases påvirke nogle helt centrale funktioner i vores demokrati. Dette projekt stiller derfor følgende spørgsmål: Hvorfor har nogle typer af casepersoner så stor effekt på borgernes faktuelle opfattelser og deres tilskrivelse af ansvar, mens andre typer cases ikke har nogen effekt? Hvordan kan effekten af indflydelsesrige, men ikke-repræsentative cases korrigeres? Spørgsmålene undersøges gennem et unikt tværnationalt forskningsdesign, som kombinerer survey eksperimenter med analyser af borgernes reaktioner på medie-tweets med casepersoner.
Lars Thorup Larsen, lektor i statskundskab
Beløb: 5.761.096 kroner
Projektets titel: Does ‘Post-Truth’ Spread Resistance to Authority? When and Why Citizens Resist the Authority of Professional Expertise, Politics and Media
Er det sandt, at vi lever i et ’post-faktuelt’ samfund, hvor befolkningerne har vendt sig mod videnskaben og de etablerede kilder til information? Det hævdes ofte med henvisning til fx ’fake news’, populistiske oprør og vaccinemodstand, at folk ikke længere lytter til viden eller etablerede autoriteter. Reelt ved vi meget lidt om, hvorvidt modstanden mod vidensautoriteter faktisk spreder sig, hvad der kan få den til at sprede sig, samt hvorfor almindelige borgere i nogle tilfælde siger fra over for vidensautoriteter som professionelle eksperter, politiske institutioner eller de officielle medier. Dette projekt undersøger, hvordan modstanden mod vidensautoriteter ser ud fra almindelige borgeres perspektiv. Hvilken forbindelse ser de mellem vidensautoriteterne på de forskellige områder og hvad kan få dem til enten at acceptere, ignorere eller decideret modarbejde anbefalinger fra vidensautoriteter? Projektet bygger på data fra fire lande – Danmark, Storbritannien, Holland og Tjekkiet – med meget forskellige erfaringer med oprør mod de etablerede vidensautoriteter. Målet er at forstå, om der er fælles mønstre i måden, hvorpå borgerne opfatter vidensautoriteter, samt deres motivationer for eventuelt at gøre modstand mod dem. Det er vigtigt at undersøge, fordi en entydig skræmmekampagne mod alle borgere, der stiller spørgsmål ved det etablerede, kan være både selvopfyldende og farligt for demokratiet.
Jens Peter Andersen, seniorforsker fra Center for Forskningsanalyse
Beløb: 5.990.585 kroner
Projektets titel: Scientific Elites
Videnskaben er kendetegnet ved en udpræget hierarkisk struktur. En lille gruppe eliteforskere modtager flere og større forskningsbevillinger, og har større netværk, anseelse og indflydelse end størstedelen af forskerbestanden. En vis grad af ulighed er gavnlig for videnskaben. Intern konkurrence mellem forskere kan understøtte udviklingen af nye ideer og opdagelser. Men når uligheden bliver for stor, kan det føre til spildte ressourcer og en indsnævring af vidensproduktionen. I dette projekt vil vi undersøge forskningselitens indflydelse, koncentration og position i nutidens videnskab. Mere specifikt vil vi belyse (i) udviklingen i forskningselitens størrelse og anseelse over tid, (ii) betydningen af sociale netværk i opkomsten og reproduktionen af forskningseliten, og (iii) deres indflydelse på hvilke ideer og tilgange, der bliver prægende for den videnskabelige udvikling. Projektet vil bidrage med vigtige indsigter til aktuelle videnskabspolitiske diskussioner om, hvordan vi på bedste vis sikrer et åbent og retfærdigt forskningssystem, der effektivt understøtter udviklingen af forskelligartede videnskabelige ideer og opdagelser.
Derek Beach, professor i statskundskab
Beløb: 3.637.958 kroner
Projektets titel: Mechanisms and Mechanistic Evidence in the Social Sciences (MMESS)
The MMESS project is aimed at empowering researchers in the social sciences – both applied researchers and academics – to be able to engage in systematic, mechanism-focused research. Studying mechanisms is research aimed at understanding how things work in real-world cases.
