AUFF Nova grant for Kristina Bakkær Simonsen
Associate professor of political science Kristina Bakkær Simonsen receives a DKK 2.5 million grant from Aarhus University Research Foundation.
In Danish only:
Fremmer statsborgerskab indvandreres integration? Sådan lyder forskningsspørgsmålet i Kristina Bakkær Simonsens nye projekt ”Integration effects of citizenship?”, som hun har fået AUFF Nova-bevilling på 2,5 millioner kroner til at besvare.
Spørgsmålet er blevet stillet flere gange tidligere, uden at forskere kan blive enig om et svar. Mens nogle studier viser, at indvandrere med statsborgerskab har større sandsynlighed for at have et job og tjener mere end dem uden statsborgerskab, viser andre studier det modsatte.
Ligeledes forholder det sig med undersøgelser af indvandrernes politiske engagement, hvor nogle studier finder, at statsborgerskab fremmer indvandrernes politiske deltagelse og viden, mens andre studier f.eks. finder, at effekten af statsborgerskab på politisk deltagelse svinder over tid.
Endelig skulle statsborgerskab gerne øge indvandrernes identitetsfølelse og tilknytning over for Danmark, men heller ikke her er fundende entydige. Mens kun et enkelt studie finder denne effekt, foreslår andre forskere, at indvandrere i større grad bliver statsborgere af strategiske grunde.
Ved at bruge unikke data om personer, der har bestået indfødsretsprøven, og kombinere dem med registerdata om personernes indtægt samt surveydata om deres holdninger, tilfredshed og følelse af tilknytning til Danmark vil Kristina Bakkær Simonsen komme tættere på et svar på, hvilken effekt statsborgerskab har på integration.
- AUFF NOVA har til formål at stimulere iværksættelse af dristige og nytænkende forskningsprojekter, som har høj kvalitet, men som også typisk vil have vanskeligt ved at opnå støtte fra anden side. Læs mere om AUFF Nova-bevillingen på AUFF’s hjemmeside.
- Kristina Bakkær Simonsen har også for nyligt fået en Sapere Aude forskningslederbevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond, som man kan læse om her.