Havmiljø og geopolitik

Som en del af Matchpoints 2026 udbydes gratis livestreamet oplæg om sabotagen på Nord Stream I og II.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Onsdag 15. april 2026,  kl. 18:30 - 19:30

Sted

Online streaming

Arrangør

MatchPoints

Nord Stream-sagen og kampen om havet

Da gasrørledningerne Nord Stream I og II i 2022 blev udsat for sabotage i Østersøen, blev det tydeligt, hvor tæt vores sikkerhed, energiforsyning og havmiljø hænger sammen. Geopolitik former i dag ikke kun verdensordenen – den påvirker også, hvordan vi beskytter og udnytter havet.

Professor Hans Sanderson fra Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet har sammen med en række internationale partnere arbejdet med miljøgodkendelserne af Nord Stream-projekterne og deltog efterfølgende i analyserne af sabotageangrebets miljømæssige konsekvenser. Denne aften fortæller han om Nord Stream-sagen og om, hvordan forholdet mellem sikkerhed, geopolitik, energiforsyning og miljø har udviklet sig gennem de seneste ti år.

Mere info og tilmelding

Læs mere om oplægget og tilmeld dig