HOPE-projektet modtager Columbus-prisen 2021
Holdet bag HOPE-projektet viser, at en sundhedsfaglig krise kræver samfundsfaglige løsninger, skriver Forlaget Columbus i en pressemeddelelse.
Det er Forlaget Columbus og Foreningen af Lærere i Samfundsfag i Gymnasiet og HF, der står bag prisen.
I begrundelsen lyder det blandt andet, at HOPE ud over at have spillet en afgørende rolle i coronahåndteringen også har skabt værdi i den daglige undervisning i samfundsfag, blandt andet med ”en guldgrube af aktuelle data” og ved at gøre det ”tydeligt for eleverne, hvorfor samfundsfag spiller en afgørende rolle i samfundet.”
“Det glæder os at have bidraget til at sætte fokus på vigtigheden af samfundsfaglig viden. Vi er i HOPE-projektet enormt stolte af prisen – og af dens betoning af at holde fast i idéerne om demokrati, ægte politisk engagement og betydningen af saglige dokumenter. Det er væsentligt under en krise,” siger professor Michael Bang Petersen fra Institut for Statskundskab, som leder HOPE-projektet.
Michael Bang Petersen modtager prisen ved en højtidelighed i København den 28. oktober.
Læs mere om prisen i pressemedelelsen fra Forlaget Columbus.