Frokostordning

Her kan medarbejdere ved Institut for Statskundskab bestille frokost via instituttets frokostordning. Indtast blot brugernavn og password i formularen nedenfor.

Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Om ordningen

Der anrettes dagligt en frokostbuffet i køkkenet i bygning 1330, der kan benyttes af instituttets VIP- og TAP-medarbejdere samt instituttets gæster.

Maden

Der kan dagligt vælges mellem to menuer til 30 kr. hver. Eller man kan vælge at få dagens flutes til 20 kr. NB: Salatbaren er en del af garnituren til menuerne, hvis det er nævnt – og dermed ikke altid! Salatbaren indeholder typisk 3-5 fadanrettede salater. Den kommende uges menuplan sendes ud hver fredag og lægges her på medarbejderportalen.

Tilmelding og betaling

Bestilling af frokost til enkelte dage kan ske ved at logge ind og følge linket. Husk at bestille senest kl. 23.59 dagen før. Det er muligt at tilmelde sig for flere dage på én gang. Prisen er 30 kr. pr. dag.

Betaling sker ved tilmelding med betalingskort via universitetets webshop. Der er ikke tilbagebetaling ved forfald.

Gæster: Såfremt man ønsker at benytte sig af muligheden for at bespise gæster via frokostordningen, kontakter man blot Birgit, der sørger for tilmelding og betaling. Muligheden kan benyttes i situationer, hvor instituttet efter sædvane har betalt for frokost. I den forbindelse skal følgende oplyses:

  • Antal personer inkl. deltagere fra instituttet
  • Anledning
  • Dato

Såfremt der er tale om mere private gæster, hvor instituttet normalt ikke betaler for frokost, melder man bare selv til på sædvanlig vis. Denne mulighed skal benyttes med pli og omtanke, da frokostordningen først og fremmest er for instituttets medarbejdere og gæster.

Tilmeldingsfrister

Det er muligt at melde sig til frokost indtil kl. 23.59 dagen før. Det gælder også mandage, hvor man altså kan melde sig til indtil kl. 23.59 om søndagen.