Offentlig Forvaltning

En række forskere fra Institut for Statskundskab er bogaktuelle med 2. udgave af lærerbogen 'Offentlig forvaltning - et politologisk perspektiv'. Bogen er redigeret af Jens Blom-Hansen, Peter Munk Christiansen, Thomas Pallesen og Søren Serritzlew.

Offentlig Forvaltning
Offentlig Forvaltning Foto: Hans Reitzels Forlag

Forlaget skriver:

"En autoritativ og dækkende lærebog i offentlig forvaltning set fra et politologisk perspektiv. Denne 2. udgave er opdateret i forhold til nye udviklinger i offentlig forvaltning og har desuden et helt nyt kapitel om offentlig ledelse.

Offentlig forvaltning – et politologisk perspektiv sætter fokus på den offentlige forvaltning som en del af det politiske system og giver et dækkende grundlag for at studere og forstå forvaltningen i sin helhed. Bogen præsenterer forvaltningen på kommunalt, regionalt, statsligt og mellemstatsligt niveau, herunder med særligt fokus på EU. Derudover sættes der fokus på centrale aktører som embedsværk og interesseorganisationer samt på procedurer som implementering af politik, reformer af forvaltningen, kontrol med den offentlige administration og offentlig ledelse.

Denne 2. udgave er opdateret i forhold til nye udviklinger i offentlig forvaltning og har desuden et helt nyt kapitel om offentlig ledelse. Bogen er skrevet af førende kræfter på området og er velegnet som lærebog i statskundskab og andre uddannelser og fag, hvor offentlig forvaltning er på dagsordenen."

Bogen er nummer 7 i serien Statskundskab, og den er redigeret af Jens Blom-Hansen, Peter Munk Christiansen, Thomas Pallesen og Søren Serritzlew.

Bogens forfattere:
Jens Blom-HansenJørgen Grønnegård ChristensenLotte Bøgh AndersenSøren SerritzlewThomas PallesenVibeke Lehmann NielsenMartin BækgaardPeter Bjerre MortensenAnne Skorkjær BinderkrantzKim Mannemar SønderskovSimon Calmar AndersenHelle Ørsted NielsenMads Leth Felsager JakobsenPeter Munk ChristiansenChristian Bøtcher JacobsenMorten JakobsenAnne Mette Kjeldsen og Caroline Howard Grøn

Yderligere info:
Se Hans Reitzels Forlag