Anne Skorkjær Binderkrantz er ny studieleder

Professor Anne Skorkjær Binderkrantz overtager posten som studieleder efter Gitte Sommer Harrits.

03.02.2016 | Ingrid Marie Fossum

Foto: Lars Kruse, AU

”Vi har et studie med et højt fagligt niveau og en udbredt følelse af fællesskab. Det hænger sammen med, at der er et stort engagement både hos de studerende og underviserne. Jeg ser det som min vigtigste opgave at fastholde og udvikle de kvaliteter,” siger Anne Skorkjær Binderkrantz om sit nye hverv som studieleder for statskundskab og samfundsfag. 

”I de seneste år har vi lavet større ændringer både af bachelor- og kandidatuddannelsen, så i den kommende tid vil det være vigtigt at følge op på blandt andet de nye fag, vi har indført. Derudover skal vi arbejde med, hvordan implementeringen af fremdriftsreformen går – blandt andet i forhold til, at der fremover vil være en kortere periode til specialeskrivning,” lægger hun til.

Se Anne Skorkjær Binderkrantz' profil og kontaktoplysninger

Navne
37523 / i28