Ulighedens Topmøde 2013: Forebyggelse som vejen til lige muligheder

Hvordan kan vi forebygge uligheden, inden den opstår? Mød den britiske forfatter og journalist Stewart Lansley, den svenske nationaløkonom og forsker Ingvar Nilssonog beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Tirsdag 3. december 2013,  kl. 08:30 - 15:45

Sted

Københavns Kulturcenter, Drejervej 15-17, 2400 København NV.

Tænketanken Cevea afholder for tredje år i træk Ulighedens Topmøde. I år under temaet: Hvordan kan vi forebygge uligheden, inden den opstår?

I samarbejde med vores hovedsponsorer Danmarks Lærerforening, HK Danmarks A-kasse og Velfærds- og Forskningsfonden for Pædagoger sætter vi derfor i år fokus på ulighed i uddannelse, beskæftigelse og opvækstvilkår.

Topmødet er et mødested for alle, der interesserer sig for og ønsker at bidrage til løsninger på problemerne med ulighed. Derfor vil du gennem oplæg, paneldebat og workshops blive præsenteret for ny viden, innovative idéer og de bedste eksempler på, hvordan man skaber lige muligheder og undgår social marginalisering.

Og du vil møde internationale eksperter og de mest erfarne praktikere. Blandt andet den britiske forfatter og journalist Stewart Lansley, som vil tale om predistribution, den svenske nationaløkonom og forsker Ingvar Nilsson, der vil tale om sociale investeringer, og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.

Læs mere på Ceveas hjemmeside eller download pdf med program

Vi glæder os til at se dig. 

Tilmeld dig her

Fuldt program:
08.30 Kaffe og registrering
09.00 Velkomst: direktør i Cevea Kristian Weise
09.20 Hovedtale om predistribution—fair fordeling på forhånd: forfatter Stewart Lansley
10.40 Pause
11.00 Oplæg: beskæftigelsesminister Mette Frederiksen
11.30 Oplæg om sociale investeringer: forsker og økonom Ingvar Nilsson
12.15 Frokost
13.15 6 workshops: oplæg og idégenerering
14.30 Pause
14.45 Paneldebat:Majbrit Berlau (formand. DS), Niels Ploug (afd.dir. Danmarks Statistik) og Jan Elving (dir. Øens Murerfirma)
15.45 Afslutning

Pris: 
Alm. 950 kr./ngo 750 kr./studerende 250 kr.

Tilmeldingsfrist 26. november 2013.

Kontakt:
Pil Berner Strandgaard
Projektleder for Ulighedens Topmøde 2013
Tænketanken Cevea
Vesterbrogade 124B, 3. sal t.v.
1620 København V
Tlf. 33126800
pbs@cevea.dk